Skolebusser


Buskørslen tilrettelægges altid ud fra en samlet praktisk helhedsvurdering – ud fra den geografiske placering af de tilmeldte elevers hjem. Derfor kan der – specielt for de ældste elever – forekomme opsamling og aflæsning et stykke fra hjemmet. Dagens kørsel kan, således for den enkelte elev, afhænge af hvilke øvrige elever, der er med skolebussen.

 

For de elever der efter sidste lektion skal vente på at bussen kører, er der en busventeordning i SFO’en. Her kan eleven være og opholde sig, fra eleven har fri fra skole, indtil bussen kører. 

Se priserne.

Bussen kører kun i den rute, der er bestemt. Dog kan bussen afvige køreplanen ved f. eks. elevsygdom, for at kunne køre eleverne hurtigere hjem.

 

Hvis et busbarn gerne vil have en kammerat med hjem, skal de gå direkte til chaufføren og spørge om lov. Er der plads i bussen, kan man som hovedregel godt få en kammerat med hjem, er der ingen frie pladser, kan man naturligvis ikke. Det er chaufførens afgørelse. Det skal nævnes, at det kun er elever på Fole Friskole der har lov til at køre med bussen.




skolebus chauffører

Vores skolebusser bliver benyttet flittigt til at hente og bringe elever til og fra vores friskole.
Pt. kører 23 elever med vores skolebusser, og tallet bliver ikke mindre, grundet elevtilgang fra andre byer.
Derfor valgte vi i september at investere i en 3. skolebus.

Vores busser kører ganske vist ikke af sig selv, men af 7 chauffører. De er et særligt team på vores skole, tak for jeres måde at være på - både overfor forældre, os medarbejdere og ikke mindst overfor eleverne. I er en del af vores hverdag, og det er vi taknemmelige for.
TAK til Bent, Asta, Helle, Jette, Anita, Alex og Jette K.! 

 

Støt vores Sponsorer - de støtter os!


 



 Fole Friskole & Naturbørnehave
 - et godt sted at være